Chalet Dorf Wagrain Alpenleben: Din magiske vinter i Østrig

Velkommen til Chalet Dorf Wagrain Alpenleben, hvor smukke chaleter ligger lige ved skiliften.

Wagrains vinterlandskab: Et sneklædt paradis for skiløbere

Vinteren i Wagrain forvandler dette maleriske østrigske landsbyområde til et hvidklædt vinterparadis, der tiltrækker skiløbere og snowboardere fra nær og fjern. Beliggende i hjertet af Ski Amadé, Østrigs største skisportsområde, tilbyder Wagrain adgang til over 760 km pister med et enkelt liftkort.

Wagrain er kendt for sine velpræparerede pister, der spænder fra brede blå pister, perfekte for nybegyndere, til mere udfordrende røde og sorte pister for de mere erfarne skiløbere. Områdets moderne liftsystem sikrer minimal ventetid og effektiv transport mellem de forskellige dele af skiområdet, hvilket gør det nemt for gæsterne at udnytte dagene på sneen til fulde.

Familievenligheden er i top i Wagrain, med børnevenlige skiskoler og specialdesignede børneområder, hvor de mindste kan lære skiløb på sikre og sjove måder. Grafenbergbahn fører direkte til Wagrains “Wagraini’s Winter World”, et populært område for børnefamilier, der tilbyder alt fra børnevenlige skiskoler til legeområder i sneen.

Afterski-livet i Wagrain er også livligt, med et bredt udvalg af hytter og barer, hvor skiløbere kan slappe af og nyde lokale specialiteter eller en opkvikkende après-ski drink. Musik og munterhed fortsætter ofte langt ud på aftenen, og tilføjer en ekstra dimension af fest og fællesskab til skiferien.

Wagrains kombination af førsteklasses skifaciliteter, familievenlige tilbud og vibrerende afterski gør det til et fremragende valg for en vinterferie, der tilbyder noget for enhver smag.

Dit eget chalet i alperne: Komfort og faciliteter i Wagrain

I Chalet Dorf Wagrain Alpenleben har vi 13 førsteklasses chaleter på mellem 115 og 125 kvadratmeter. Der plads til 7-8 personer. Alle chaleter er veludstyrede og har alt, hvad du behøver på din ferie. Chaleterne er charmerende indrette i en moderne østrisk stil. Desuden har hvert chalet et eget skirum med en støvlevarmer, hvis I skal på skiferie. Vores chaleter har en fantastisk beliggenhed med en vidunderlig udsigt over byen og de omgivende bjerge.

Alle ferieboliger har fuldt udstyret køkken og en startpakke med en lille mængde toiletpapir, viskestykker, en karklud og 2 opvasketabletter. Et sæt håndklæder og sengetøj per person er også altid inkluderet i prisen.

Chalet Dorf Wagrain Alpenlebens lejligheder er derfor den perfekte base til jeres ferie for at skabe hyggelige minder sammen.

Centralt beliggende med nem adgang til pisterne

Chalet Dorf Wagrain Alpenleben er beliggende i hjertet af Wagrain, en idyllisk og charmerende landsby i Østrig, med udsigt over imponerende alpine landskaber. Denne moderne indkvartering er perfekt placeret for skientusiaster og naturelskere, da den giver direkte adgang til Ski Amadé, Østrigs største sammenhængende skiområde. Gæsterne kan nemt nå skilifter og pister, som ligger ved siden af chaleterne, hvilket gør det til en ideel base for både vinter- og sommeraktiviteter. Med sin centrale beliggenhed er chaleterne også tæt på byens butikker, restauranter og kulturelle tilbud, hvilket tilbyder en perfekt blanding af bekvemmelighed og østrigsk landsbycharme.

Tilvalgsmuligheder for dit ophold i Wagrain

Hvis du har en baby eller et lille barn med, kan vi sørge for, at der er en barneseng og en barnestol klar ved ankomsten. Priserne er 10 € pr. enhed.

Har I brug for flere håndklæder? Så er det også muligt at tilkøbe ekstra håndklæder på destinationen.

Planlæg din ankomst og afrejse: Alt du skal vide

Før din ankomst, skal du huske at registrere dig hos din destinations lokale kommune og betale kurtax (turistskat). Det er dit ansvar at registrere dig og alle medrejsende, da vi ikke må dele jeres informationer med den lokale myndighed. Vi har selvfølgelig lavet processen så simpelt som muligt, så vi tilsender jer et link, hvor I skal udfylde en formular.

Ankomsten er fra kl. 16, hvor I kan få jeres nøgler og nyttig information udleveret i receptionen. Uden for receptionens åbningstider kan I hente jeres nøgle i en nøgleboks uden for receptionen. I vil få tilsendt en kode til nøgleboksen.

Når I skal hjem igen, skal lejligheden nulstilles inden udtjekning kl. 9:30. Det vil sige, at køleskabet skal være tomt, affald skal smides ud, opvaskemaskinen skal være startet, hvis I har brugt service inden jeres afrejse, og nøglerne skal afleveres i nøgleboksen eller receptionen.

Inden I tager på ferie, får I selvfølgelig også tilsendt detaljeret information om ankomst og afrejse, så I stressfrit kan tage på ferie.

Parkering ved Chalet Dorf Wagrain Alpenleben

Hver chalet i Chalet Dorf Wagrain Alpenleben har tilknyttet en gratis parkeringsplads i parkeringskælderen under receptionen (max. 2.1 m høj). I må gerne køre op til chalet’en til ind- og aflæsning, hvorefter I trygt kan parkere bilen i parkeringskælderen. Undtagelsen er chalet “Hjorten”, hvor der også er to parkeringspladser direkte under chaleten.

Ankommer du i elbil, er det muligt at oplade bilen ved Grafenberg liften, som ligger ved siden af Chalet Dorf. Der er også flere andre ladestationer i byen.

Husk altid vinterdæk og snekæder, når I kører til Østrig om vinteren.

Turistskat i Østrig: Hvad du skal betale

I Østrig skal man betale turistskat til den lokale kommune, når man rejser til Østrig som gæst. Den er obligatorisk og gælder for personer over 15 år. Turistskatten (eller kurtax) varierer fra destination til destination og bliver beregnet per person per nat. Du vil modtage et link fra os, hvor du skal registrere dig og alle dine medrejsende.

Fordele ved gæstekort i Wagrain: Spar på attraktioner og aktiviteter

Alle gæster, der har udfyldt turistskat formularen forud for check-in, modtager Salzburger Sportwelt Card Wagrain (gæstekort) gratis ved ankomsten. Gæstekortet giver gratis adgang til eller rabatter på mange aktiviteter i Wagrain, så her kan I helt sikkert finde et godt tilbud.

Nogle af højdepunkterne med gæstekortet er gratis adgang til badelandet Wagrain Wasserwelt.

Læs mere om fordelene:
HER