Chalet Wallner: Din alpehytte i Bad Hofgastein

Velkommen til Chalet Wallner, som er placeret i hjertet af Bad Hofgastein ved siden af floden og med nem adgang til naturen.

Sommer i Bad Hofgastein: Frisk bjergluft, skøn natur og helende kilder 

Om sommeren forvandles Bad Hofgastein til et frodigt og indbydende fristed, ideelt for naturelskere og aktive feriegæster. Chalet Wallner nyder en fremragende beliggenhed midt i Bad Hofgasteins centrum, hvorfra gæster nemt kan nå hyggelige restauranter, butikker og sommeraktiviteter. Bare en kort gåtur fra Chalet Wallner finder man kurbadet Alpentherme, et perfekt sted at slappe af efter en dag fyldt med aktiviteter i den friske alpeluft.

Kun 300 meter fra huset ligger startpunktet for flere vandreruter, der fører ind i de omkringliggende bjerge, hvor man kan nyde den betagende udsigt og den friske bjergluft. For familier med børn er der også masser at tage sig til; den nærliggende børnevenlige Angertal-region byder på en række udendørsaktiviteter, der er skræddersyet til yngre eventyrere. Bussen til Angertal afgår kun 350 meter fra Chalet Wallner, hvilket gør det nemt at planlægge en dagstur.

Bad Hofgastein i sommermånederne tilbyder et væld af aktiviteter som mountainbiking, paragliding og golf, hvilket gør det til et ideelt sted for dem, der søger en aktiv ferie i smukke omgivelser. Denne charmerende by i de østrigske alper er det perfekte udgangspunkt for en sommerferie fyldt med eventyr, natur og afslapning.

Dit hjem i alperne: Komfort og faciliteter i Chalet Wallner

Chalet Wallner er et dejligt stort hus med plads til op til 18 personer, fordelt på 7 smukke soveværelser, hvilket gør dette chalet perfekt til større vennegrupper, store familier eller firmature. I huset er der 5 badeværelser og 3 toiletter. Øverst i huset finder du husets hjerte i form af et hyggeligt køkken kombineret med en spisestue og et hyggeligt tv-hjørne. Værelset giver mange muligheder for masser af hyggelige øjeblikke for hele familien efter en dag fuld af skiløb, hvad enten det er madlavning og spisning eller bare afslapning og snak om dagen.

Alle ferieboliger har fuldt udstyret køkken og en startpakke med en lille mængde toiletpapir, viskestykker, en karklud og 2 opvasketabletter. Et sæt håndklæder og sengetøj per person er også altid inkluderet i prisen.

 

Rumoversigt

Stueetage
1 soveværelse med en dobbeltseng for 2 personer
1 soveværelse med en dobbeltseng for 2 personer
Første sal
1 soveværelse med en dobbeltseng for 2 personer
1 soveværelse med en dobbeltseng for 2 personer
1 soveværelse med en dobbeltseng for 2 personer
1 soveværelse med en dobbeltseng for 2 personer
Opholdsstue/soveværelse med en sovesofa til 2 personer
Anden sal
Køkken
Opholdsstue
1 soveværelse med en sovesofa til 2 personer

 

 

Praktisk vaskerum i Chalet Wallner

Har du brug for at vaske dit vandretøj? I Chalet Wallner er der nemlig en vaskemaskine på 2. etage, som giver dig mulighed for at holde dit udstyr frisk under hele dit ophold. Bemærk venligst, at vaskemiddel ikke er inkluderet, så husk at medbringe dit eget eller købe noget lokalt.

Tilvalgsmuligheder for dit ophold i Bad Hofgastein

Hvis du har en baby eller et lille barn med, kan vi sørge for, at der er en barneseng og en barnestol klar ved ankomsten. Priserne er 10 € pr. enhed.

Har I brug for flere håndklæder? Så er det også muligt at tilkøbe ekstra håndklæder på destinationen.

Planlæg din ankomst og afrejse: Alt du skal vide

Før din ankomst, skal du huske at registrere dig hos din destinations lokale kommune og betale kurtax (turistskat). Det er dit ansvar at registrere dig og alle medrejsende, da vi ikke må dele jeres informationer med den lokale myndighed. Vi har selvfølgelig lavet processen så simpelt som muligt, så vi tilsender jer et link, hvor I skal udfylde en formular.

Ankomsten er fra kl. 16, hvor I kan hente jeres nøgler og nyttig information i en nøgleboks. I vil få tilsendt en kode til nøgleboksen og hoveddøren.

Når I skal hjem igen, skal lejligheden nulstilles inden udtjekning kl. 9:30. Det vil sige, at køleskabet skal være tomt, affald skal smides ud, opvaskemaskinen skal være startet, hvis I har brugt service inden jeres afrejse, og nøglerne skal afleveres i nøgleboksen.

Inden I tager på ferie, får I selvfølgelig også tilsendt detaljeret information om ankomst og afrejse, så I stressfrit kan tage på ferie.

Parkering ved Chalet Wallner

Der er gratis parkering ved huset.

Ankommer du i elbil, er det muligt at oplade bilen 150 m fra lejligheden på en offentlig parkeringsplads tæt på liften. Der er også flere andre ladestationer i byen.

Turistskat i Østrig: Hvad du skal betale

I Østrig skal man betale turistskat til den lokale kommune, når man rejser til Østrig som gæst. Den er obligatorisk og gælder for personer over 15 år. Turistskatten (eller kurtax) varierer fra destination til destination og bliver beregnet per person per nat. Du vil modtage et link fra os, hvor du skal registrere dig og alle dine medrejsende.

Fordele ved gæstekort i Bad Hofgastein: Spar på attraktioner og aktiviteter

Alle gæster, der har udfyldt turistskat formularen forud for check-in, får et gratis Gastein Card (gæstekort) tilsendt som QR kode per mail. Gæstekortet giver gratis adgang til eller rabatter på mange aktiviteter i Gasteindalen, så her kan I helt sikkert finde et godt tilbud.

Nogle af højdepunkterne med gæstekortet er rabatter til Gasteins termalbade og guidede vandreture.

Læs mere om fordelene:
HER