Ski- & Sonnenresort Alpendorf: Luksuriøs skiferie i Alpendorf

Velkommen til Ski- & Sonnenresort Alpendorf, et fantastisk lejlighedshotel med rummelige værelser og smukt indrettede lejligheder.

Oplev Vinterparadiset Alpendorf: Skiløb og betagende udsigter

Om vinteren forvandles Alpendorf til en ægte vinterparadis, der tiltrækker skiløbere og vintersportsentusiaster. Ski- und Sonnenresort Alpendorf tilbyder en privilegeret beliggenhed, hvor gæsterne efter en kort gåtur nemt kan klikke i skiene og glide direkte ned til lifterne, hvilket gør det til et ideelt sted for dem, der ønsker at maksimere deres tid på pisterne. Med direkte adgang til et af Østrigs største skiområder, Ski Amadé, kan gæsterne udforske mere end 760 km pister, der passer til alle færdighedsniveauer, fra begynderbakker til udfordrende sorte pister.

Resortet i sig selv er beliggende i en malerisk alpelandsby, og fra de fleste lejlighederne er der betagende panoramaudsigt over de snedækkede bjerge. Denne udsigt er ikke kun smuk, men også inspirerende, hvilket gør det til en fryd at vågne op til hver morgen før dagens vintereventyr.

Ski- und Sonnenresort Alpendorf er mere end blot en base for skiløb. Det tilbyder fuldt udstyrede lejligheder med alle moderne bekvemmeligheder, hvilket sikrer, at gæsterne har et komfortabelt ophold. Efter en dag på pisterne kan skiløbere vende tilbage til resortet for at slappe af i wellness-området.

For familier, par eller grupper, der søger en uforglemmelig skiferie, tilbyder Alpendorf den perfekte kombination af nem piste-adgang, fantastisk udsigt og førsteklasses indkvartering, der gør hver skidag både spændende og bekvem.

Perfekt beliggenhed: Nem adgang til pister

Ski- und Sonnenresort Alpendorf byder på en enestående beliggenhed, hvor gæsterne kun har en kort gåtur til pisten, som ender i dalen ved liften, hvorfra man kan tage op på toppen af bjerget. Skibussen stopper også for enden af vejen, hvilket gør det nemt og bekvemt at starte en dag på ski. Resortets placering er derfor ideel for skiløbere og vintersportsentusiaster, der ønsker at maksimere deres tid på sneen.

Dit hjem i alperne: Komfort og faciliteter i lejligheder i Alpendorf

Ski- & Sonnenresort Alpendorf har en fremragende beliggenhed med en fantastisk udsigt over smukke St. Johann im Pongau. Det nybyggede resort er indrettet i en moderne østrigsk alpe-stil. Der er både lejligheder med køkkener, lejligheder med tekøkkener og hotelværelser at vælge imellem. Lejlighederne og hotelværelserne rummer alt fra 2 personer til 11 personer. Derfor er der mange muligheder i Alpendorf og vi kan helt sikkert finde den perfekte kombination, der passer til jeres behov.

Alle lejligheder med køkken har et fuldt udstyret køkken. Både i lejlighederne med fuldt køkken og med tekøkken følger en startpakke med en lille mængde toiletpapir, viskestykker, en karklud og 2 opvasketabletter. Et sæt håndklæder og sengetøj per person er også altid inkluderet i prisen lige meget hvilken lejlighedstype.

Ski- und Sonnenresorts lejligheder er derfor den perfekte base til jeres ferie for at skabe hyggelige minder sammen.

Ultimativ genopladning: Sauna, dampbad og indendørs pool hos Alpendorf

Ski- und Sonnenresort Alpendorf byder på fremragende wellness-faciliteter, der giver gæsterne mulighed for at slappe af og genoplade både krop og sjæl. Resortets indendørs pool er ideel til en forfriskende svømmetur eller bare til at slappe af i det lune vand. For yderligere afslapning tilbyder den finske sauna en varm oplevelse, der hjælper med at reducere stress og løsne muskelspændinger. Til dem, der ønsker at rense kroppen og klarne sindet, er dampbadet den perfekte løsning. Disse wellness-tilbud sikrer, at alle gæster kan finde ro og nydelse under deres ophold, og gør resortet til en ideel destination for dem, der søger afslapning og en aktiv ferie.

Morgenmadsmuligheder i Alpendorf: Start dagen med frisk bagværk eller buffet

Da Alpendorf er en lille landsby uden bager og med begrænsede indkøbsmuligheder, kan det være en fordel at bestille morgenmad til jeres ophold. Det er både muligt at tilkøbe morgenmadsbuffet og friskt morgenbrød, som kan hentes i restauranten om morgenen. Du kan vælge om du vil booke dit ophold med eller uden morgenmad, men hvis du fortryder under dit ophold, er det også muligt at booke morgenmadsbuffet eller morgenbrød dagen før – henvend jer bare til receptionen.

Tilvalgsmuligheder for dit ophold i Alpendorf

Hvis du har en baby eller et lille barn med, kan vi sørge for, at der er en barneseng og en barnestol klar ved ankomsten. Priserne er 10 € pr. enhed.

Har I brug for flere håndklæder? Så er det også muligt at tilkøbe ekstra håndklæder på destinationen.

Planlæg din ankomst og afrejse: Alt du skal vide

Før din ankomst, skal du huske at registrere dig hos din destination’s lokale kommune og betale kurtax (turistskat). Det er dit ansvar at registrere dig og alle medrejsende, da vi ikke må dele jeres informationer med den lokale myndighed. Vi har selvfølgelig lavet processen så simpelt som muligt, så vi tilsender jer et link, hvor I skal udfylde en formular.

Ankomsten er fra kl. 16, hvor I kan få jeres nøgler og nyttig information udleveret i receptionen. Uden for receptionens åbningstider bliver jeres nøgle lagt til side i receptionen. 

Når I skal hjem igen, skal lejligheden nulstilles inden udtjekning kl. 9:30. Det vil sige, at køleskabet skal være tomt, affald skal smides ud, opvaskemaskinen skal være startet, hvis I har brugt service inden jeres afrejse, og nøglerne skal afleveres i nøgleboksen eller receptionen.

Inden I tager på ferie, får I selvfølgelig også tilsendt detaljeret information om ankomst og afrejse, så I stressfrit kan tage på ferie.

Parkering ved Ski- und Sonnenresort Alpendorf

Hver lejlighed i Ski- und Sonnenresort har tilknyttet en gratis parkeringsplads i parkeringskælderen (max. 2.10 m høj).

Ankommer du i elbil, er det muligt at oplade bilen ved Alpendorf Bergbahnen gondolen, som ligger 800 meter fra Ski- und Sonnenresort Alpendorf. Der er også flere andre ladestationer i byen.

Husk altid vinterdæk og snekæder, når I kører til Østrig om vinteren.

Turistskat i Østrig: Hvad du skal betale

I Østrig skal man betale turistskat til den lokale kommune, når man rejser til Østrig som gæst. Den er obligatorisk og gælder for personer over 15 år. Turistskatten (eller kurtax) varierer fra destination til destination og bliver beregnet per person per nat. Du vil modtage et link fra os, hvor du skal registrere dig og alle dine medrejsende.

Fordele ved gæstekort i Alpendorf: Spar på attraktioner og aktiviteter

Alle gæster, der har udfyldt turistskat formularen forud for check-in, modtager Salzburger Sportwelt Card Alpendorf (gæstekort) gratis ved ankomsten. Gæstekortet giver gratis adgang til eller rabatter på mange aktiviteter i Alpendorf, så her kan I helt sikkert finde et godt tilbud.

Læs mere om fordelene:
HER