Haus Wasmer: Huset for den perfekte skiferie i Bad Hofgastein
Velkommen til Haus Wasmer, en smukt renoveret ejendom, der fremviser klassisk østrigsk charme.
Oplev Vintermagien i Bad Hofgastein: Skiløb og helende termiske kilder
Om vinteren forvandler Bad Hofgastein sig til et ægte vinterparadis, hvor skiløb, storslåede landskaber og aktive eventyr kombineres med afslappende kurbehandlinger. Byen, der er en del af de østrigske Alper, er ikke kun kendt for sin fremragende adgang til Ski Amadé, Østrigs største skidestination med over 760 km pister, men også som en historisk kurby.
I Bad Hofgastein kan skientusiaster af alle niveauer nyde godt af de velholdte pister, og de sneklædte grantræer og bjergtoppe tilbyder betagende vintervyer. Ud over skiløb tilbyder byen et væld af andre vinteraktiviteter såsom langrend, snevandring og kælketure. Efter en aktiv dag på pisterne inviterer byens kurbad Alpentherme gæster til at dykke ned i de varme, helende termiske kilder, hvilket gør det til det perfekte sted for genopladning og afslapning.
Afterski-scenen i Bad Hofgastein tilbyder alt fra hyggelige alpehytter til livlige barer, hvor man kan nyde en aften med musik og dans. Det lokale køkken frister med alt fra hyggelige caféer til fine dining-restauranter, der serverer både lokale og internationale specialiteter.
Bad Hofgasteins kombination af eventyr på ski, luksuriøse spa-ophold og en livlig afterski-kultur gør det til en ideel destination for dem, der ønsker en alsidig og uforglemmelig vinterferie i en atmosfære fyldt med alpin charme og varm gæstfrihed.
Perfekt beliggende til skiløbere: Kun 300 m fra skiliften og byens centrum
Haus Wasmer byder på en enestående beliggenhed midt i centrum, hvorfra alt er inden for rækkevidde. Kun 300 meter fra den nye Schlossalmbahnlift, giver Haus Wallner nem adgang til et af de mest populære skidestinationer i regionen, mens bussen til det børnevenlige skisportsområde Angertal kun er 200 meter væk, hvilket gør det til en perfekt base for familier med børn.
Rundt om Haus Wasmer åbner Bad Hofgasteins charmerende bymiljø sig med sine hyggelige restauranter og butikker, der inviterer til at udforske lokale specialiteter eller shoppe efter skitøj og -udstyr.
Dit hjem i alperne: Komfort og faciliteter i lejligheder i Haus Wasmer
Haus Wasmer er en charmerende, renoveret ejendom beliggende i hjertet af Østrig, som udstråler klassisk østrigsk charme og gæstfrihed. Denne hyggelige bolig tilbyder en autentisk oplevelse, der kombinerer traditionel arkitektur med moderne bekvemmeligheder. Haus Wasmer består af tre rummelige lejligheder, der er designet til at imødekomme forskellige behov og gruppestørrelser. Den første lejlighed kan komfortabelt rumme op til 10 personer, den anden lejlighed har kapacitet til 11 personer, og den tredje og største lejlighed kan huse op til 13 personer. Haus Wasmer er det ideelle valg for familier, store grupper eller venner, der ønsker at opleve det bedste af Østrigs kultur og natur i en autentisk og komfortabel ramme.
Alle ferieboliger har fuldt udstyret køkken og en startpakke med en lille mængde toiletpapir, viskestykker, en karklud og 2 opvasketabletter. Et sæt håndklæder og sengetøj per person er også altid inkluderet i prisen.
Tilvalgsmuligheder for dit ophold i Bad Hofgastein
Hvis du har en baby eller et lille barn med, kan vi sørge for, at der er en barneseng og en barnestol klar ved ankomsten. Priserne er 10 € pr. enhed.
Har I brug for flere håndklæder? Så er det også muligt at tilkøbe ekstra håndklæder på destinationen.
Planlæg din ankomst og afrejse: Alt du skal vide
Før din ankomst, skal du huske at registrere dig hos din destinations lokale kommune og betale kurtax (turistskat). Det er dit ansvar at registrere dig og alle medrejsende, da vi ikke må dele jeres informationer med den lokale myndighed. Vi har selvfølgelig lavet processen så simpelt som muligt, så vi tilsender jer et link, hvor I skal udfylde en formular.
Ankomsten er fra kl. 16, hvor I kan hente jeres nøgler og nyttig information i en nøgleboks. I vil få tilsendt en kode til nøgleboksen og hoveddøren.
Når I skal hjem igen, skal lejligheden nulstilles inden udtjekning kl. 9:30. Det vil sige, at køleskabet skal være tomt, affald skal smides ud, opvaskemaskinen skal være startet, hvis I har brugt service inden jeres afrejse, og nøglerne skal afleveres i nøgleboksen.
Inden I tager på ferie, får I selvfølgelig også tilsendt detaljeret information om ankomst og afrejse, så I stressfrit kan tage på ferie.
Parkering ved Haus Wasmer
Der er gratis parkering ved huset.
Ankommer du i elbil, er det muligt at oplade bilen 200 meter fra lejligheden på en offentlig parkeringsplads tæt på liften. Der er også flere andre ladestationer i byen.
Husk altid vinterdæk og snekæder, når I kører til Østrig om vinteren.
Turistskat i Østrig: Hvad du skal betale
I Østrig skal man betale turistskat til den lokale kommune, når man rejser til Østrig som gæst. Den er obligatorisk og gælder for personer over 15 år. Turistskatten (eller kurtax) varierer fra destination til destination og bliver beregnet per person per nat. Du vil modtage et link fra os, hvor du skal registrere dig og alle dine medrejsende.
Fordele ved gæstekort i Bad Hofgastein: Spar på attraktioner og aktiviteter
Alle gæster, der har udfyldt turistskat formularen forud for check-in, får et gratis Gastein Card (gæstekort) tilsendt som QR kode per mail. Gæstekortet giver gratis adgang til eller rabatter på mange aktiviteter i Gasteindalen, så her kan I helt sikkert finde et godt tilbud.
Nogle af højdepunkterne med gæstekortet er rabatter til Gasteins termalbade og guidede skiture.
Læs mere om fordelene:
HER































