Haus Breitenfellner: Din perfekte aktive ferie i Bad Hofgastein

Velkommen til Haus Breitenfellner, den perfekte base i store lejligheder for din sommerferie i Bad Hofgastein.

Sommer i Bad Hofgastein: Frisk bjergluft, skøn natur og helende kilder 

Om sommeren forvandles Bad Hofgastein til et frodigt og indbydende fristed, ideelt for naturelskere og aktive feriegæster. Haus Breitenfellner nyder en fremragende beliggenhed midt i Bad Hofgasteins centrum, hvorfra gæster nemt kan nå hyggelige restauranter, butikker og sommeraktiviteter. Bare en kort gåtur fra Haus Breitenfellner finder man AlpenTherme, et perfekt sted at slappe af efter en dag fyldt med aktiviteter i den friske alpeluft.

Kun 300 meter fra huset ligger startpunktet for flere vandreruter, der fører ind i de omkringliggende bjerge, hvor man kan nyde den betagende udsigt og den friske bjergluft. For familier med børn er der også masser at tage sig til; den nærliggende børnevenlige Angertal-region byder på en række udendørsaktiviteter, der er skræddersyet til yngre eventyrere. Bussen til Angertal afgår kun 200 meter fra Haus Breitenfellner, hvilket gør det nemt at planlægge en dagstur.

Bad Hofgastein i sommermånederne tilbyder et væld af aktiviteter som mountainbiking, paragliding og golf, hvilket gør det til et ideelt sted for dem, der søger en aktiv ferie i smukke omgivelser. Denne charmerende by i de østrigske alper er det perfekte udgangspunkt for en sommerferie fyldt med eventyr, natur og afslapning.

Dit hjem i alperne: Komfort og faciliteter i lejligheder i Haus Breitenfellner

Lejlighederne er rummelige, lyse og moderne samt indrettet i en autentisk østrigsk stil. Vi tilbyder to store lejligheder, der kan rumme henholdsvis 11 og 14 personer, hvilket gør det perfekt for familier eller grupper. Udover det kan du nyde de fantastiske udsigter til de omkringliggende bjerge fra Haus Breitenfellner. Desuden, har Haus Breitenfellner også en elevator i bygningen.

Alle ferieboliger har fuldt udstyret køkken og en startpakke med en lille mængde toiletpapir, viskestykker, en karklud og 2 opvasketabletter. Et sæt håndklæder og sengetøj per person er også altid inkluderet i prisen.

Tilvalgsmuligheder for dit ophold i Bad Hofgastein

Hvis du har en baby eller et lille barn med, kan vi sørge for, at der er en barneseng og en barnestol klar ved ankomsten. Priserne er 10 € pr. enhed.

Har I brug for flere håndklæder? Så er det også muligt at tilkøbe ekstra håndklæder på destinationen.

Planlæg din ankomst og afrejse: Alt du skal vide

Før din ankomst, skal du huske at registrere dig hos din destinations lokale kommune og betale kurtax (turistskat). Det er dit ansvar at registrere dig og alle medrejsende, da vi ikke må dele jeres informationer med den lokale myndighed. Vi har selvfølgelig lavet processen så simpelt som muligt, så vi tilsender jer et link, hvor I skal udfylde en formular.

Ankomsten er fra kl. 16, hvor I kan hente jeres nøgler og nyttig information i en nøgleboks. I vil få tilsendt en kode til nøgleboksen og hoveddøren.

Når I skal hjem igen, skal lejligheden nulstilles inden udtjekning kl. 9:30. Det vil sige, at køleskabet skal være tomt, affald skal smides ud, opvaskemaskinen skal være startet, hvis I har brugt service inden jeres afrejse, og nøglerne skal afleveres i nøgleboksen.

Inden I tager på ferie, får I selvfølgelig også tilsendt detaljeret information om ankomst og afrejse, så I stressfrit kan tage på ferie.

Parkering ved Haus Breitenfellner

Der er gratis parkering ved huset.

Ankommer du i elbil, er det muligt at oplade bilen 200 meter fra lejligheden på en offentlig parkeringsplads tæt på liften. Der er også flere andre ladestationer i byen.

Turistskat i Østrig: Hvad du skal betale

I Østrig skal man betale turistskat til den lokale kommune, når man rejser til Østrig som gæst. Den er obligatorisk og gælder for personer over 15 år. Turistskatten (eller kurtax) varierer fra destination til destination og bliver beregnet per person per nat. Du vil modtage et link fra os, hvor du skal registrere dig og alle dine medrejsende.

Fordele ved gæstekort i Bad Hofgastein: Spar på attraktioner og aktiviteter

Alle gæster, der har udfyldt turistskat formularen forud for check-in, får et gratis Gastein Card (gæstekort) tilsendt som QR kode per mail. Gæstekortet giver gratis adgang til eller rabatter på mange aktiviteter i Gasteindalen, så her kan I helt sikkert finde et godt tilbud.

Nogle af højdepunkterne med gæstekortet er rabatter til Gasteins termalbade og guidede vandreture.

Læs mere om fordelene:
HER