Sommer i Alpendorf – 6 fantastiske aktiviteter

Forfatter: Emilie Holm

6 sommeraktiviteter i vidunderlige Alpendorf

Måske forbinder du Alpendorf med en skiferie, men byen tilbyder meget mere end det.

Vi kan varmt anbefale en sommerferie i Alpendorf, blandt andet fordi, at det er en meget familievenlig by. Derfor har vi samlet 6 sommeraktiviteter i Salzburger Sportwelt-området, som du og din familie eller venner forhåbentlig finder interessante!

1. Vandring i Alperne

Salzburger Sportwelt-området er kendt som et paradis for vandrere, og du finder mere end 1000 km afmærkede stier. En vandretur er en vidunderlig mulighed for at nyde den smukke natur, mens du er aktiv. Flere lifter kører hele dagen og bringer dig op til nye eventyr. Mange hytter og restauranter er også åbne om sommeren – tag en pause og nyd en kold drink efter en solrig vandretur.

For børnefamilier anbefaler vi forlystelsesparken Geisterberg , også kendt som “Spøgelsesbjerget”, hvor man kan kombinere vandreture og sjove oplevelser. Vandreturen begynder for enden af Alpendorf Gondelbahn liften og er markeret som let. Dette er en 4,5 km lang vandretur i Alperne, hvor du undervejs finder mere end 40 legepladser og underholdningsaktiviteter for børnene: 4 spøgelsesverdener, vandlege og gynger. Hvis du har små børn med, er det også muligt at køre med det lille traktortog op til Geisterdorf.

En stor oplevelse for hele familien og helt sikkert en eventyrlig dag på bjerget.

Læs mere om åbningstider og priser her.

2. Jody’s Tree Trail

I Hahnbaum, tæt på Alpendorf, kan du opleve skoven fra oven. Jody’s Tree Trail foregår 20 meter oppe i luften – en sjov oplevelse for både små og store klatreentusiaster. Det er en klatretur gennem en rute med stop og legepladser. Det er muligt at vælge mellem 4 ruter alt efter sværhedsgrad.

Du bliver guidet gennem de 30 stationer sammen med Jody og Joey – den kloge ugle og det frække egern. Disse to figurer vil begge lave udfordringer og aktiviteter med børnene, mens de lærer om naturen i Alpendorf. Det er en win-win-situation.

Find flere oplysninger om Jody’s Tree Trail her.

3. Liechtenstein Kløften

Du skal besøge den imponerende Liechtenstein-kløft, hvis du tager til Salzburgerland om sommeren! Den ligger også meget på Alpendorf.

Kløften er 4 km lang, hvilket gør den til en af de længste og dybeste kløfter i Alperne. Langs ruten finder du flere små vandfald og det store Liechtenstein-vandfald for enden. Du vil også opleve “Helix-trappen“, en vindeltrappe, der snor sig til 30 meter ned i dybet.

Vi anbefaler, at du besøger kløften om morgenen eller om eftermiddagen. I højsæsonen kan der være mange mennesker og kø midt på dagen.

Læs mere om åbningstider og priser her.

4. Buejagt i Alpendorf

Grib bue og pil, og gå på jagt i det smukke bjerglandskab!

Koncentration og fokus på dyrefigurerne er nøgleordene for bueskydningskurset på “Bogen Jagd Alpendorf“. Det ligger meget tæt på Alpendorf liften.

Personalet vil hjælpe dig med at finde det rigtige udstyr, og give dig en kort introduktion til de 14 stationer på banen. Hvis du ikke vil deltage i jagten, er du også velkommen til at gå en dejlig tur på ruten i stedet.

Det siges, at buejagt giver balance, spænding og en følelse af præstation for folk i alle aldre.

Find mere information og book dit kursus her.

5. Cykling

Salzburger Sportwelt-området er markeret med fantastiske cykelruter, især for familier. Det er en virkelig dejlig måde at udforske bjergene på! Du finder nemt en rute, der passer til dit niveau, da du har mere end 540 km. af cykelruter til rådighed. Især St. Johann er velegnet til alle niveauer – tæt på Alpendorf.

Vi anbefaler en etape på den legendariske “Tauern-cykelsti” fra St. Johann/Schwarzach til Werfen. Ruten strækker sig langs Salzach-floden, og den er nem at køre for familier med børn. For at gøre turen mere spændende vil du langs ruten finde adskillige skilte med gamle og populære historier. Det er også muligt at finde legepladser og swimmingpools.

Du kan leje mountainbikes eller elcykler af høj kvalitet hos Snowold i Alpendorf.

Sommer

6. Action

Hvis du er til fart, adrenalin og action, kan du finde masser af aktiviteter i nærheden af Alpendorf om sommeren:

Rafting er muligt i Salzach-floden. Tag på en eventyrlig tur gennem bølgerne! Det eneste krav er, at du kan svømme.

Canyoning er også en mulighed. Kombiner vandring, svømning, klatring og rutsjeture gennem kløfterne! Det er også muligt at springe fra op til 16 meters højde!

Har du lyst til at opleve bjergene fra en anden vinkel? Du kan flyve højt og tage på paragliding og opleve den mest fantastiske udsigt.

Du kan læse mere om aktiviteterne og se priser her.

Hvis en sommer i Alpendorf lyder interessant, kan vi varmt anbefale AlpenTravels nybyggede Ski- & Sonnenresort, hvor du finder både hotelværelser og lejligheder til de store familier. Du kan slappe af med en dukkert i poolen efter en lang, aktiv dag og nyde den fantastiske udsigt over St. Johann im Pongau.

Vi har også lavet en guide til aktiviteter, hvis du besøger andre byer i området. Læs mere om aktiviteter i Bad Gastein eller Wagrain.