Østrig - Skiområde

Wagrain

350 KM PISTE 100 LIFTER

189 km
117 km
42 km

SKILØB

Børn

Begyndere

Øvede

Eksperter

Off-piste

Snowboard

Langrend

OMRÅDE

Byens højde1100 m

Højeste skiløb2686 m

Liftkapacitet71261 per/t

Off-pisteJa

Længste piste10 km

Fun-parkJa

BYEN

Charme

After-ski

Shopping

Spisesteder

Igennem mange år har Wagrain været en foretrukken favorit hos rigtig mange danskere, når det kom til årets skiferie. I 2013 blev G-link liften åbnet, som nu forbinder de to bjergsider Grafenberg og Griesskareck, hvilket betyder at Wagrain nu er forbundet godt med både St.Johann og Flachau, og har medført muligheden for lange heldagsture.

Wagrain byder på skiløb til alle aldre og niveauer, og er uden tvivl det oplagte sted og en klar favorit blandt børnefamilierne. Området byder på store og brede pister, som giver den helt optimale start for både nybegyndere og børn. Derudover byder Wagrain også på snowparks til den legesyge teenager og børne funslops, som uden tvivl vil være et hit blandt de mindste i familien. Til de mere erfarne er der rig mulighed for at forbedre carvingsvingene på de lækre brede pister, som Wagrain har rigeligt af. Du har hele 350 kilometer at boltre dig på i Salzburger Sportswelt.

Vil man ud og opleve mere af området, kan man med fordel tage skibussen til Kleinarl, hvorfra man kan stå på ski til Flachauwinkl, og besøge Østrigs største snowpark, Absolut Park. Fra bunden af Flachauwinkl kan man hoppe på skibussen, som fragter dig over på den anden side af motorvejen til Zauchensee på få minutter. I Zauchensee er der mulighed for suverænt skiløb samt, samt at prøve kræfter med Zauchensees World Cup-piste.

Selvom der kun skal 20 centimeter sne til at stå på ski, så har Wagrain garderet sig. Det er nemlig sådan, at Wagrian kan åbne 90 % af området med snekanoner helt op til +2 grader.

Efter endt skidag kan man tage en tur i Wagrains badeland, Wasserwelt, hvor børnene kan boltre sig på rutsjebanerne, eller svømme en tur uden for i den opvarmede pool, som giver et fantastisk udsyn til de smukke bjerge.

Wagrain er en hyggelig lille by, som byder på flere hyggelige og gode restauranter, hvor man enten kan få traditionel østrigsk mad, en stor steak eller italiensk mad. Mange mennesker forbinder skiferie med glühwein og afterski, og her kan man med fordel besøge Kühberg Alm, for foden af Grafenberg efter endt skidag, hvor der flere dage om ugen er liveband, som skaber god stemning. Slutter dagen på Flying Mozart, kan man besøge Kuhstall, som også byder på god afterski.

Er man mere til langrend, er Wagrain også en oplagt destination, da området byder på hele 220 km langrendspor. Der er både spor til nybegynderen og til de mere erfarne 

Tauernloipe

Den fantastiske langrends oplevelse i Salzburger Sportwelt er uden tvivl Tauern ruten, som starter fra Wagrain og 50 kilometer igennem Salzburger Sportwelt. Tauern ruten tilbyder både nemme og sværere ruter. Det specielle ved denne er, at ruten forbinder seks byer i regionen og det er muligt at starte ruten fra alle byerne. Alle de mindre lokale ruter er forbundet med Tauern ruten. Langs ruten er der flere forskellige hvilepladser.

Jägerseeloipe

En anden fantastisk tur er fra Wagrain til Jägersee, som tager dig igennem Kleinarl. Ruten tager dig igennem det flotte og beskyttede landskab ved søen Jägersee. Denne tur er omkring 10 kilometer lang og er klassificeret som moderat.

Ski & Snowboard Schule Wagrain har mange års erfaring. Skiskolen er beliggende tre forskellige steder rundt i Wagrain, på toppen af Grafenberg bjerget, på Kirschboden ved Juniorland (skibussen stopper lige foran) og Rote 8 ved mellemstationen. Skiskolen har personale, som snakker flere forskellige sprog.

Andre ting skiskolen tilbyder:

  • Indendørs ski børnehave for de yngste medlemmer af familien
  • Et stort børneland
  • Egne transportbånd
  • Kompetent og engageret ansatte

Ski & Snowboard Schule Wagrain tilbyder en ski børnehave for alle tre og fire år gamle børn, som ikke er helt klar til at stå på en rigtig pist, og som ikke er helt komfortabel med ski og alt omkringliggende. Ski børnehaven er 2,5 timer hver dag, fyldt med masser af sjov som leg i sneen, hvilket bruges til at gøre børnene komfortabel med sne landskabet og udstyret. Ski børnehaven er tilgængelig fra både Grafenberg Bergstation og Flying Mozart

Skirental

Lad Alpentravel hjælpe dig og spar penge!

Hvis du vælger at lade Alpentravel hjælpe dig med pistekort i Bad Gastein samt liftkort og skiudlejning, vil du ikke kun opnå fordelagtige priser men også overskud. Det er nemlig meget lettere for dig, og når du ankommer, vil liftkortene være lavet og klar til afhentning i vores reception eller i lejligheden.

Når vi har modtaget din ordrer, vil du modtage et betalingslink. Din ordrer skal være forudbetalt.

Ved gennemført betaling vil vi godkende din bestilling. Lav din ordre minimum syv dage før ankomst.

Sport-Center Rudi Huber

 I Wagrain er vores partner Sport-Center Rudi Huber. Butikken er familieejet og har i alt 3 butikker i området. Hovedbutikken ligger lige under Apartment og Chalet Dorf Wagrain Adapura, med kun 80 meter til hovedliften. Udover ski udstyr tilbyder den 500 kvm store butik en bred vifte af udstyr og et kompetent personale.

Der findes 4 forskellige pakker af udstyr, afhængig af dit niveau og dine ønsker. Nedenfor finder du en kort beskrivelse af disse pakker, hvilket kan hjælpe dig med at vælge.

Basic Ski

Denne type er primært for begyndere, som har stået på ski et par gange før. Disse ski er bløde, nemme at håndtere, nemme at dreje og derfor en god ski at øve sig på.

Top Ski

Top Ski er en god allround carving ski i høj kvalitet. Denne type ski er god til de mere øvede, som ikke ønsker for bløde ski.

Vip ski

I denne kategori finder du top modellerne, hvor du kan vælge mellem forskellige typer af ski som: racing, carving, allmountain mm. Disse ski er en hårdere type ski, som primært er for erfarne skiløbere.

Super Vip Ski

Premium modellerne: her finder du de allerbedste modeller på markedet og er for eksperten på løjpen.

Hvis du ikke ønsker at tage dit udstyr med til og fra liften hver dag, er det muligt at leje en opvarmet skab i Sport-Center Rudi Huber, lige ved Grafenberg hovedliften. Leje af skabe er aftalt på stedet og du vil opnå en rabat på 50%. 

Vores indkvarteringer i området

Apartment Dorf Wagrain Adapura

Apartment & Chalet Dorf Wagrain Adapura tilbyder et udbud af lejligheder I høj standard fra 75 til 100 m2. Lejlighederne har en helt unik beliggenhed i Wagrain lige ved foden af Grafenberg bjerget og med kun ganske få meter til liften og lige ved pisten. Alle 21 lejligheder er designet således at de passer til alle former for ferie, om du skal stå på ski, kører på mountainbike eller du bare ønsker en aktiv familieferie. Disse ferieboliger med selvforplejning i Wagrain, giver dig den helt perfekte base og kan rumme fra 4 til 10 venner eller familiemedlemmer.

Chalet Dorf Wagrain Adapura

Chalet Dorf Wagrain Adapura har en helt unik beliggenhed i Wagrain lige ved foden af Grafenberg bjerget og med kun ganske få meter til liften og lige ved pisten. Chaleterne er opført i lækre materialer, som giver et alpint og hyggeligt udtryk og så har de en helt unik og fantastisk udsigt til både Flying Mozart og Grafenberg. Kun 5 minutters gang derfra finder man centrum af Wagrain med indkøbsmuligheder og restauranter. Apartment & Chalet Dorf Wagrain Adapura består af 13 lækre chaleter, alle med en fantastisk beliggenhed og udsigt, tæt på liften og tæt på byen. Der er mulighed for parkering i parkeringskælderen under hotellet, som ligger foran, men der er også mulighed for at køre op til huset for på-og aflæsning af bagage. Apartment & Chalet Dorf Wagrain Adapura er den perfekte løsning, hvis I er på jagt efter lækre og eksklusive lejligheder og chalets med god plads, tæt på liften i Wagrain samt indkøb og restauranter.

Haus Obauer

Haus Obauer ligger centralt placeret i Wagrain lige over for bytorvet, og med kun 5 minutters gang til Grafenbergliften og midt i centrum af indkøb og restauranter. Har du masser af udstyr eller små børn, som skal transporteres til og fra liften, går skibussen også lige ude foran døren. Lejlighederne i Haus Obauer er rummelige, velindrettede og med stor balkon eller terrasse, hvorfra du har en skøn udsigt over bjergene. Lejlighederne er veludstyrede og har alle fri WI-FI. Til ejendommen forefindes en stor indendørs parkeringskælder, samt en elevator op til lejlighederne. I kælderen er der ligeledes et skirum med tørreskab til ski og støvler. I stueetagen findes der både en slagter og en bager. Ønsker du en lejlighed med en central placering i Wagrain tæt på alt, er Obauer det ideelle valg.

Wagrain

Send os en forespørgsel og vil vende tilbage med et samlet tilbud