Østrig
Bad Hofgastein

aktiviteter
Trailløb
Svømning og badning
Cykling
Ridning
Tennis
Paragliding

Område
Byens højde 1100m
Vandreruter 600 km
Udlejning af udstyr Ja
Tennisbaner 19

Byen
Charme
Shopping
Spisesteder
I Bad Hofgastein, såvel som i Bad Gastein, kan du forkæle dig selv med afslapning og wellness i Alpentherme termiske bad. Alpentherme byder på ekstraordinære saunaoplevelser både inde og ude, med mulighed for et kig til de smukke bjerge. Efter en tur i en af saunaerne er der mulighed for at køle ned i bjergsøen eller få en skøn massage.
Selve Bad Hofgastein byder på masser af muligheder for shopping samt et stort og godt udvalg af restauranter. Det typiske østrigske køkken er særligt karakteristisk i byen, og hvis du besøger Tröpferl, skal du bestemt prøve deres lam. Er du mere til en god bøf, kan vi anbefale Steak med mere. Du kan gå en tur forbi Kleines Gwölb og nyde et godt glas vin i den lille hyggelige vinbar.
Kommende arrangementer i Bad Hofgastein kan ses her: www.gastein.com
Vores ejendomme i området

Chalet Wallner
Chalet Wallner er et dejligt stort hus med plads til op til 18 personer. I huset er der 7 gode soveværelser, 3 toiletter og hele 5 badeværelser. Øverst i Chalet Wallner finder man husets hjerte i form af et hyggeligt køkken, som er kombineret med spisestue og et hyggeligt TV-hjørne, hvor der kan slappes af efter dagens strabadser på bjerget. Chalet Wallner har en unik lokation, centralt placeret i Bad Hofgastein, med gåafstand til hyggelige restauranter, indkøbsmuligheder, badelandet AlpenTherme og kun 300 meter til den nye Schlossalmbahnlift.

Haus Bergblick
Haus Bergblick ligger meget centralt i Bad Hofgastein, med kun 700 meter til liften, og i gåafstand fra de forskellige restauranter og indkøbsmuligheder, som Bad Hofgastein har at byde på. Huset ligger ved åen, og består af 15 nye og moderne lejligheder, hvor den mindste er velegnet til op til 4 personer og den største kan rumme op til 10 personer. I huset er der en elevator, som kan hjælpe dig med at bære din bagage op og ned. I huset finder du desuden et vaskerum med vaskemaskine og tørretumbler. Der er gratis Wi-Fi i huset.

Haus Breitenfellner
Haus Breitenfellner ligger centralt i Bad Hofgastein med kun 300 meter til den nye hovedlift og tæt på indkøb og restauranter. Huset har to store, udsøgte, lyse og moderne lejligheder, indrettet i autentisk østrigsk stil. De to lejligheder kan rumme 12 og 14 personer.

Haus Wallner
Haus Wallner ligger i samme bygning som Chalet Wallner. Wallner består af 3 udsøgte, lyse og rummelige lejligheder. Haus Wallners beliggenhed er unik og ligger centralt i Bad Hofgastein med kun en kort gåtur til hyggelige restauranter, indkøbsmuligheder, Alpentherme og kun 400 meter til den nye Schlossalmbahn-lift.

Haus Wasmer
Dette er en smukt renoveret ejendom i klassisk østrigsk stil. Haus Wasmer ligger i den hyggelige landsby Bad Hofgastein, kun 200 meter fra Schlossalm Liften, som tager dig op til det fantastiske område omkring Bad Hofgastein, Bad Gastein og Angertal. Huset har tre store lejligheder, som kan rumme op til 10, 11 og 13 personer.