Østrig - SKIOMRÅDE

Bad gastein

201 km pister 45 lifte

60 km
117 km
24 km

SKILØB

Børn

Begyndere

Øvede

Eksperter

Off-piste

Snowboard

Langrend

OMRÅDET

Byens højde1100 m

Højeste skiløb2686 m

Liftkapacitet71261 per/t

Off-pisteJa

Længste piste10 km

Fun-parkJa

 

BYEN

Charme

After-ski

Shopping

Spisesteder

 

 

 

I Gasteinertal, som Bad Gastein ligger i, kan du opleve 201 pistekilometer fordelt ud på 5 bjergtoppe, og noget for alle niveauer. I dalen findes fem forskellige skiområder: Bad Gastein, Bad Hofgastein, Dorfgastein, Sportgastein og Grossarl. Området som rummer disse fem områder byder på skiløb fra 835 meter helt op til 2.686 meters højde, hvilket er med til øge snesikkerheden.   Området byder på pister til alle niveauer, om det er nybegynderen, som foretrækker de blå eller den mere erfarne, som mest er til røde eller sorte pister.

Er man til off-piste og højder, så skal man tage til Sportgastein, som byder på rig mulighed for powder og uberørte spots. Sportgastein ligger inden i en charmerende lille dal i bunden af Gasteinerdalen, hvor du er omgivet af uspoleret natur og smukke bjergtoppe, så langt øjet rækker. Pisterne er verdensklasse

Har du små børn med på ferien, er skicentrum Angertal det perfekte sted for de små at lære at stå på ski. Angertal ligger mellem Bad Gastein og Bad Hofgastein, og du kan både køre på ski hertil, tage skibussen eller bilen. I bunden af Angertal er der børnevenlige transportbånd, som let fragter de små op ad begynderbakken, og når de først har styr på skiene kan de selv hoppe på trækliften, og kører ned af børnebakken. Mens de små er på skiskole, kan forældrene prøve kræfter med Skiamadés længste piste, som ender nede i Bad Hofgastein. Har du helt små børn med på ferien, som endnu ikke er klar til at prøve kræfter med skiløbet, har skicentrum Angertal også er stort legerum, hvor de små kan boltre sig, og derfor er skicentrum Angertal et sandt børneparadis for de mindste.  

Er du i Bad Gastein, er Dorfgastein og Grossarl bestemt også et besøg værd. Her finder du lækre brede pister og varierende skiløb for hele familien og alle niveauer.  Det er nemt at komme rundt mellem de forskellige skiområder i Gasteindalen. Bad Gastein og Bad Hofgastein er forbundet via lifte og pister, og vil du til Sportgastein eller Dorfgastein, kan du nemt tage skibussen eller selv køre dertil.

Er man mere til langrend, er der også mulighed for dette i Gastein dalen. Gastein dalen har i alt 7 langrends løjper, som tilsammen giver dig 45 præparerede løjper. Böcksteiner pisten og kurparkpisten i Bad Hofgastein er oplyste og giver dig dermed mulighed for langrend helt til kl. 21.00. Sportgastein byder på langrend i 1600 meters højde, hvilket giver en lang langrends sæson.

Selve Bad Gastein er en meget kuperet by, som er bygget op af en klippevæg og har mange smukke bygninger, som sammen skaber en hyggelig og charmerende stemning. Bad Gastein var tidligere kendt, som en eksklusiv kurby, hvilket byen stadig bærer præg af, og derfor kan lækkert skiløb kombineres med afslappende kurbade og wellness. Man kan blandt andet besøge Felsentherme, hvor der er mulighed for at bade i varmt mineralholdigt vand, direkte fra de underjordiske kilder, eller man kan benytte en af de mange saunaer til få løsnet op for de ømme muskler.

Bad Gastein byder også på mange barer og afterski steder, bl.a. kan du svinge forbi Lederhosen Bar, når du er færdig med at stå på ski, her er der rig mulighed for gedigen afterski og dans i skistøvler, eller du kan besøge Bad Gasteins største bar, Silverbullet, hvor der er livemusik og hyggelig stemning. Der er også rig mulighed for at slå sig selv løs på et af byens kasinoer. Har du børn med på turen eller er du selv et stort legebarn, kan vi anbefale den 2,5 km lange kælketur ned fra Bellevue-Alm. Tag den gamle men charmerende lift op til Bellevue-alm og spis en lækker middag inden turen går ned af bjerget igen på den oplyste kælkebane. Kælkebanen er åben hver fra 10.30-17.00, samt hver aften fra 18.00-24.00. 

Østrig byder på utallige gode og unikke muligheder for wellness-og spaoplevelser i lækre omgivelser. I Bad Hofgastein har vi boliger kun et stenkast fra det nyrenoverede Alpentherme, og i Bad Gastein finder du Felsentherme, som ligger lige over for gondolliften, kun en lille spadsertur fra vores lejligheder. Så hvis du ønsker at kombinere din skiferie med wellness og forkælelse så er Gastein området det helt rigtige valg for dig.               

Alpentherme

Alpentherme i Bad Hofgastein har netop gennemgået en stor udvidelse og renovering, hvor man blandt andet har tilføjet det nye område ”Relax World”. Relax world er et fantastisk sted, hvis man ønsker fuldstændig afslapning og fordybelse. Her kan man slappe af i ”stille” poolen mens man nyder en massage fra massagedysserne i poolen, eller man kan hoppe ned i den opvarmede pool, som er ren balsam for sjælen. Alpentherme er det ideelle sted, hvis du ønsker at give dig selv en velfortjent timeout, og slippe alle bekymringer. Er du til sauna har Alpentherme også deres egen ”Sauna World”, hvor de blandt andet tilbyder, infrarøde kabiner, en dampgrotte, sauna bar, en sauna oplyst i forskellige farver og meget mere. Er børnene med på skiferie har Alpentherme også en familieafdeling. I familieafdelingen kan du finde alt fra babypool til fede rutschebaner, som tager tid, så I kan konkurrere om, hvem der er hurtigst, til den fede vandbiograf, hvor du kan flyde rundt i vandet mens der på store lærreder bliver vist forskellige film, så du forsvinder ind i en anden verden. Herudover tilbyder Alpentherme også diverse behandlinger, hvor du kan vælge imellem alt lige fra en lækker ansigtsbehandling til en afslappende massage.  Alpentherme er en lille oase der emmer af fred og ro midt i skiparadiset. Vil du vide mere om Alpentherme så tryk her

Felsentherme

Felsentherme ligger lige ved gondolen i Bad Gastein, og her er der rig mulighed for at forkæle din krop og slippe af med eventuelle ømme muskler. Du kan blandt andet nyde det varme afslappende og boblende vand i deres openair hot spring, mens du samtidig nyder det fantastiske udsyn til Hohe Tauern-bjergene, og måske endda mærker sneen drysse blidt. Vil du hellere være indendørs kan du tage en tur i deres relaxing hot spring pool, som er 32 grader varm, og er indlejret i den gamle Gastein rock. Efter endt svømmetur kan du slænge dig i en af de komfortable moderne liggestole, hvorfra du kan nyde panoramaudsigten til Gasteins pister og Hohe Tauerne-bjergene. Felsentherme tilbyder også forskellige typer sauna med æteriske olier, som udover at løsne op for spændte muskler også forkæler din lugtesans. Felsentherme har derudover også en panorama sauna, således at du kan nyde godt af det varme klima i saunaen, alt i mens du også får en fantastisk udsigt til bjergene i Gastein.  Har kroppen brug for lidt ekstra afspænding, er det også muligt at booke en dejlig massage. Se mere om Felsentherme og dets mange muligheder her

 

Heilstollen

Heilstollen er et sundhedscenter, hvor man anvender radon terapi til behandling af diverse kroniske sygdomme. Heilstollen er uden tvivl noget helt særligt, og et af naturens helt unikke skattekamre. 

Behandlingerne foregår inde i bjerget i 2,5 km lang tunnel, hvor der er forskellige niveauer af radon, alt efter, hvor i tunnelen man befinder sig.  Tunnelen blev oprindeligt gravet i jagten på guld, da Gastein tidligere havde være kendt som Europas guldkammer. Derfor kom man i 1940’erne på den ide, at man ville grave ind i Radhausberg i håbet om, at finde store mængder guld. I stedet for guld fandt man dog termisk vand, som var kommet dem i forkøbet. Det termiske vand havde igennem flere hundrede år, arbejdet sig op igennem undergrunden og skabt små sprækker og kløfter, hvorfra radonvanddampene kunne stige op. 

Kombinationen af varme og fugtig luft beriget med radon opvarmer den lange tunnel inde i RadhausBerg bjerget, og giver dig mulighed for at opleve en form for terapi, som du ikke kan opleve magen til noget andet sted i verden. Nogle af de videnskabeligt beviste fordele ved radonterapi er blandt andet, længerevarende smertelindring og i nogle tilfælde endda total ophør af smerter, nedsat behov for medicin samt immunstabilisering.

For at læse mere om fordelene og de forskellige behandlingsforløb tryk her

Er du til langrend, byder Gasteiner Tal på mere end 45 km løjper, som alle er godt forbundet med hinanden via en stor løjpe i dalen. Der er noget til alle niveauer og mulighed for at stå om aftenen på de oplyste løjper som området byder på. Hele Gastein området byder på i alt 7 tracks af forskellige sværhedsgrader.

                                           

Achenloipe 

Achenloipe starter ved Kurpark og fortsætter videre langs Gasteiner Ache til Gadaunerer Au, via Gadaunern og Heißingfelding og tilbage til byens centrum. Turen er 4 kilometer lang og let til middelsvær.

Kurparkloipe:

Har du lyst til at hoppe i langrendsskiene efter mørkets frembrud, er den 1,5 kilometer lange Kurparkloipe oplyst. Loipen ligger i 860 meters højde og byder både på skating og klassisk langrend.

Sportplatzloipe:

Sportsplatzloipe starter ved Achensteg/Langrends skiskolen, og henvender sig særligt til nybegyndere og de let øvede niveaumæssigt. Turen er 3,5 kilometer lang.

Er man mere til langrend, er Wagrain også en oplagt destination, da området byder på hele 220 km langrendspor. Der er både spor til nybegynderen og til de mere erfarne, men kan blandt andet tage den 50 km lange tur på Tauern sporet, som går gennem hele Salzburger Sports Welt, eller man kan tage turen fra Wagrain til Jägersee gennem Kleinarl.

Vores partner i Bad Gastein, Skistall Lederer, ligger kun ganske få meter fra hovedliften Stubnerkogel. Forudbestil dit skiudstyr og spar 10 % på skilejen. Hos Lederer kan du leje skiudstyr til alle niveauer til hele familien. Hos Lederer får du også opbevaring af dine ski med i prisen! Skistall Lederer har også en langrendsbutik beliggende i Sportgastein direkte ved starten af skisporet.

Lad Alpentravel hjælpe dig og spar penge!

Hvis du vælger at lade Alpentravel hjælpe dig med liftkort og skiudlejning, vil du ikke kun opnå fordelagtige priser! Det er også meget lettere for dig, da vi vil sørge for, at dit bestilte udstyr vil stå klar hos Skistall Lederer, når du ankommer og liftkortene vil være lavet og klar til afhentning i vores reception eller i lejligheden.

Når vi har modtaget din ordrer, vil du modtage et betalingslink. Din ordrer skal altid forudbetales!

Ved gennemført betaling vil vi godkende din bestilling. Lav din ordre minimum 7 dage før ankomst!

Skal du leje ski, findes der forskellige pakker, alt efter niveau. Nedenfor findes en kort beskrivelse, om de tre forskellige pakker, som du kan leje hos Skistall Lederer.

Basic

Bronzepakken er en blødere ski, som er nem at håndtere og dermed de letteste at køre på. Disse anbefaler vi til nybegyndere eller lettere øvede skiløbere.

 

Top

Sølvpakken er en lidt stivere ski og passer derfor til dig, som har været på ski et par gange og er let øvet til øvet.

 

VIP

Guldpakken er de nyeste topmodeller, og henvender sig til den mere øvede skiløber, som godt kan lide en stivere ski. Herunder har du så mulighed for, at vælge om du ønsker en ski som er egnet til kortsving eller du ønsker en beregnet til store slalomsving.

Se arrangementer for Bad Gastein her: www.gastein.com

Vores huse i området

Alpenhof

Alpenhof er fantastisk beliggende i Bad Gastein med kun 5 minutters gåafstand til hovedliften. Der er i alt 9 lækre lejligheder i Alpenhof med plads til 2 til 12 personer.

Priser pr. døgn:

100-248

Haus Lothringen

Haus Lothringen er beliggende centralt i Bad Gastein med kun 5 minutters gang til det berømte vandfald og en fantastisk udsigt over byen. Lejlighederne kan rumme fra 2 til 10 personer.

Priser pr. døgn:

€70-285

Residenz Lothringen

Residenz Lothringen ligger centralt placeret i Bad Gastein med kun 500 meter til Hovedliften og en fantastisk udsigt ud over dalen og de omkringliggende bjerge. Lejlighederne kan rumme fra 2 til 8 personer.

Priser pr. døgn:

€40-285

Sonnenwende

Sonnenwende ligger lige over Bad Gasteins berømte smukke vandfald med kun 500 meter hen til hovedliften. I Sonnenwende er der i alt 30 lejligheder fra 2-14 personer.

Priser pr. døgn:

€100-428

Chalet Enzian

Chalet Enzian er et fantastisk hus, med en perfekt beliggenhed med kort gåafstand til indkøb, hovedliften og centrum. I Chalet Enzian er der plads til op 24 personer fordelt på 10 soveværelser.

Priser pr. døgn:

€428-850

Chalet Embacher

En unik indkvartering centralt placeret i Bad Gastein, med kun 200 meter til hovedliften. Huset kan rumme op til 22 personer fordelt på 7 soveværelser.

Priser pr. døgn:

€400-785

Chalet Badberg

Et unikt og nyrenoveret chalet med plads til op til 32 personer. Huset rummer muligheder for masser af hyggelige fællesaktiviteter, I kan blandt andet spille bordforbold og billiard og skabe jeres egen afterski.

Priser pr. døgn:

€400-785

LANDHAUS ST. GEORG

Landhaus St. Georg her have med terrasse og stor græsplæne til solbadning. Samtlige lejligheder har solrig balkon med smuk panoramaudsigt over de omkringliggende bjerge.

Priser pr. døgn:

€78-170